Kennel

Ehrensvärd

Iros vom Kiefernwalde ZB-Nr. 06-0092

Født 26. januar 2006

Josef German har fremavlet Iros ud fra sin egen "Kiefernwalde" tæve-linje og hans gode ven Josef Westermans succesrige hanhundelinje. Westermann er øverste avlsvejleder i det tyske Münsterländerforbund.

At køre en hanhundelinje vil sige, at man finder næste generation ved at tage en hvalp af sin egen hanhund. Iros er således søn af Josef Westermanns hanhund, Nero vom Eusternbach.

At køre en  "tæve-linje" vil følgelig sige, at man avler videre på sin tæve ved at tage en han "udefra". I tævelinjer vil hundene derfor altid have samme kennelnavn, mens hannerne i en hanhundelinje skifter navn i hver generation, fordi det jo er tæveejeren, som døber hundene.

Josef Westermann har med stor succes kørt sin hanhundelinje parallelt i mange år med hans gode vens, Bernhard Lackhoves, hanhundelinie, idet begge udspringer af Marco vom Birkenbusch og Heiko von Ottenstein.

Alt i alt er Iros vom Kiefernwalde et resultat af et mangeårigt, særdeles seriøst, avlsarbejde, og bliver hermed en væsentlig del af min fremtidige linje.

Fader	Nero vom Eusternbach 98-0835 Brunskimmel
Moder	Eika vom Kiefernwalde 01-0795 Brun/hvid
Prøver	VJP           72 point   HZP        183 point   VGP       336 point, 1. præmie 336 point er et pointtal i særklasse, hvilket fortæller om en meget psykisk stabil og stærk hund.
Udstilling	Brugsklasse: Very good
HD status	HD-frei
Skulderhøjde	54 cm (racestandard)

Iros vom Kiefernwalde i positur

Iros vom Kiefernwaldes brugsegenskaber.

Indeks værdi 100 er lig med racegennemsnittet. Højere værdi er over gennemsnit og lavere værdi er under.

Bemærk, at indeksværdien ikke er en karakter. Den fortæller kun hvor Iros ligger i forhold til alle andre hunde i racen. F.eks. betyder indeks 105 at hunden kun er "lidt bedre" end gennemsnittet. Derfor kan egenskaben jo godt være fremragende, hvis alle hunde i indekset ligger meget højt. Det ses f.eks. for skudfasthed, hvor det trods alt er sjældent at så fine jagthunde er skudrædde.

Vi bruger desværre ikke dette system i Danmark. Vi ved derfor meget mindre om de enkelte elementer i danske hundes egenskaber, men er henvist til gætte ud fra hundenes resultater på de aflagte prøver, samt intuition. Bemærk, at Dansk Münsterländer Klub er meget aktiv i at arbejde for at indføre et lignende system i Danmark, men der vil gå en del år endnu.

Her er Iros' indeksværdier (fra det tyske indekssystem)

Sporarbejde på harespor	103
Næse	105
Vandarbejde (støverarbejde)	110
Stand	108
Søg	111
Førlighed (hvor let hunden lader sig føre)	113
Skudfasthed	106
Lyd (halser på hårvildtfod eller ved syn af hårvildt; normalt under hetz)	94
Skulderhøjde	94
Hoftekvalitet	131
Den lave værdier for "lyd" betyder, at Iros avler hvalpe som er under (det tyske) raceindeks for "Laut". Det vil sige at hans hvalpe ikke halser så gerne som andre tyske hunde. Dette passer godt med skandinaviske forhold, hvor vi ikke normalt bruger hundene helt som tyskerne gør. Indeks 94 for skulderhøjde fortæller, at Iros ikke har tendens til at avle høje hunde. Dette passer fint til danske forhold, hvor vi har set en tendens mod for høje hunde, især hanner.   Beskrivelse af indekssystemets anvendelse i avlen   I det efterfølgende afsnit kan du læse en kort beskrivelse af indekssystemets anvendelse i hundeavlen.   Problemet med avl på brugsegenskaber er, at mange af de ønskede egenskaber er meget vanskelige at vurdere. Er de et resultat af hundens gener (hundens såkaldte geno-type) eller et resultat af hundens gener og det miljø, som hunden har levet i (hundens såkaldte fæno-type)? En dygtig træner kan ofte få et bedre resultat ud af en dårlig hund end dårlig træner kan få ud af en fremragende hund. Det er et faktum, at tillærte egenskaber ikke nedarves; det er kun anlæggene i generne som føres videre til afkommet.   Opdrætterens udfordringer forstærkes af, at mange af de vigtige egenskaber styres af mange forskellige gener. F.eks. er "Letførligheden" formentligt et samspil mellem gener, som styrer temperament, jagtdrift, byttedrift, førerkontakt, samarbejdsevner og sikkert mange andre. Man kalder denne form for nedarvning "poly-gen" nedarvning. Det vil sige en egenskab styres af mange gener. Der findes egenskaber, som er "mono-gen" nedarvede. De styres altså af ét enkelt gen. Et eksempel på mono-gen nedarvning er nogle af de sygdomme, som kan ramme visse hunderacer, f.eks. nethindehenfald (Progressiv Retinal Atrofi) .   Der er mindst 550 milliarder kombinationsmuligheder for hundens gener, hvilket klart overstiger enhver opdrætters mulighed for at styre resultatet af avlen. Denne kompleksitet gør simpelt held og uheld til en realitet i opdrætterens verden. Man kan være heldig at ramme en perfekt kombination og avle en stjerne, men man kan også - selv i de bedste linjer - avle en katastrofe, hvor hundene simpelthen ikke duer.   For at gøre det endnu mere besværligt, så er mange af de ønskede egenskaber ikke særligt stærkt arvelige. Fordi en hund har en høj samarbejdsevne er det ikke sikkert at afkommet også har det. Man bruger begrebet "heritabilitet" eller arvbarhed om hvor godt egenskaber nedarves.   Arvbarhed skrives ofte som et tal mellem 0 og 1. En arvbarhed på under 0,3 anses for en lav værdi, mens en arvbarhed over 0,6 er en høj værdi. Svenske studier har fundet arvbarheden for følgende egenskaber:     Egenskab Schæfer Labrador Stabilitet/ro 0,25 0,29 Samarbejdsvilje 0,24 0,20 Venlighed 0,32 0,22 Iver/begejstring 0,17 0,15   Kilde: Wilson & Sundgren, 1. The Use of a behaviour test for selction of dogs for service and breeding. 2. Heritability for tested parameters and effect of selection based on service dog characteristics. Applied Animal Behavior Science 1997; 54, p. 235-241.         Når man arbejder med så svagt arvbare egenskaber som samarbejdsvilje (som jeg jo prioriterer meget højt), så er et indekssystem den bedste metode. I et indekssystem indregner man også værdier for forfædre, søskende og afkom i én karakter. Indeksværdien er altså ikke bare resultatet af én hunds egenskaber, men måske fra over 100 hunde. En indeksværdi ændrer sig hele tiden. Da jeg f.eks. brugte Iros bror, Isko, sidste år, havde Isko den bedste indeksfordeling. Men i mellemtiden er Iros' værdier steget kraftigt på den egenskaber, som jeg prioriterer, simpelthen fordi han har fået bedømt nye hvalpe meget positivt i det forløbne år. Dette giver en god indikation for hvordan han vil påvirke afkommet i det planlagte kuld med min Freja.   Indeks-systemet er derfor fremragende til at skelne om en egenskab virkelig er arvelig eller blot et resultat af god dressur. For Iros' vedkommende har jeg indeksværdier som rækker syv generationer tilbage. Det giver et fantastisk overblik over hundens reelle arvelige egenskaber.   I praksis er dog kun de seneste tre generationer relevante, da andelen af gener fra en given forfader i tredje generation er nede på 12,5 %. I de efterfølgende generationer falder andelen yderligere (6,25 % - 3,125 % osv.) og man kan ikke længere forvente brugbare data.

Kleiner Münsterländer