|
2010 kuldet
9. maj 2010
Nu kniber det med tid til at opdatere siden her. Hvalpene holder os i gang stort set hele dagen. Fodring, lægge i seng, tørre og skovle op; der er rigeligt at se til. Hvalpene blev chippet, vaccineret og fik ormekur i onsdags. Det gik nu ganske let. Nok var de lidt beklemte over for den "onde" dyrlæge, men de reagerer fint på stresstræningen, så der gik faktisk forbløffende nemt. De sov allerede i bilen inden vi kørte fra klinikken. De får endnu en ormekur inden de rejser hjemmefra.
Vi fortsætter øvelserne og bruger rigtigt megen tid på at håndtere dem, så de vænner sig til menneskelig kontakt. I næste uge starter prægningsperiode nummer 2. Så bliver det rigtigt vigtigt med menneskelig kontakt. Vi ønsker jo at hvalpene skal præges på mennesker, så de opfatter os som artfæller.
Heldigvis er der hjælp på vej. Om små 13 dage flytter hvalpene jo hjemmefra og heldigvis har vi fundet gode mennesker over hele linjen som er parat til at fortsætte, hvor vi slipper. Det skal ikke skjules at vi har store forventninger til dette kulds udvikling - også til dette kuld. Forrige kuld nærmer sig et års alderen og dermed første "eksamen"; HD-undersøgelsen. Det burde nu ikke give problemer.
Der er givetvis masser af tanker ude i syv hjem ude over landet om det kommende nye familiemedlem. Vi har lavet en lille foto-kavalkade over de små. Den følger her. Læseren bedes undskylde opstillingen, det er ikke let at holde de små kræ stille for fotografen! Hvert navn står lige under billedet.
Hedin
Hjalte
Hekla
Hildur
Hulda
Halldis
Herdis
23. april 2010
I morgen har hvalpene fire ugers fødselsdag. Det er næsten uforståeligt så hurtigt, som de udvikler sig. De er vel aktive 3-4 gange en time i døgnet. Resten af tiden sover de og vokser, mens deres små hjerner bearbejder og lagrer dagens indtryk.
Hvalpene er på vej over på fast føde nu og bliver fodret fire gange dagligt. Freja giver dem stadigt mælk, men kun et par gange. Det er tydeligvis meget ubehageligt for hende. De små bæster slås som gale for at komme først til. Når de forsøger at skubbe hinanden væk, så suger de ikke kun som tidligere, nej de bider sig fast med de små sylespidse tænder.
Men alt går som det skal.
En hvalpekøber meldte desværre fra i går, så der er en ledig tævehvalp lige nu, men mon ikke vi finder et godt hundemenneske til hende. Der har da været 3-4 stykker, som vi tidligere måtte henvise til andre opdrættere. Ærgerligt for alt var ellers faldet på plads.
Der er fis og ballade hver gang de små er vågne.
At forsøge at samle alle til en familieportræt er umuligt.
Det bliver vist ikke let at slippe af med en en-øjet hvalp.
Faldet i søvn på en str. 48.....
Der er noget med de hvalpe og sko....
1000 mils blikket....
....så er vi vist ved at være grydeklare...
Så er der vist ro i nogle timer!
18. april
Hvalpene er nu på vej ind i fjerde uge. Nu er det slut med kun at spise, sove og s....!
Træningen til kommende jagthunde er i fuld gang. Vi bombarderer de små hundehjerner med alskens indtryk. En radio spiller i hvalpekassen hele dagen og i perioder afspiller vi en CD med hverdagslyde.
Samtidigt er det psyko-motoriske "Bio Sensor" træningsprogram gået i gang. Vi sidder daglig med hver hvalp i mindst 10 minutter (oftest betydeligt mere). Derudover laver vi fem specifikke øvelser med hvalpene i op til 10 sekunder ad gangen.
Man har påvist, at påførelse af mild stress i 3-7 ugers alderen gør hundene langt mere psykisk stabile og stærke i resten af livet.
De store puslespil med at orientere de kommende hvalpeejere er gået i gang. Alle er selvfølgeligt enormt forventningsfulde og utålmodige. Det er dejligt at mærke glæden og engagementet. Det er naturligt at folk selvfølgelig ønsker det bedste og ikke vil have "skravlet". Men der er ikke noget skravl i dette kuld. Og hvis der var, så kom hvalpen ikke herfra!
Det nytter ikke noget at at sende dårlige hunde i cirkulation, hvis man vil forbedre racen. Det problem har vi heldigvis ikke. Indtil videre tegner kuldet vældigt fint med ensartede hvalpe. Alle undtagen én tegner til at blive brunskimlede. Muligvis blive alle endda skimlede, men det er umuligt at afgøre præcist endnu.
At vælge hvalp har et stort følelsesmæssigt aspekt. Man vil jo gerne have den bedste. Problemet er bare at det er næsten umuligt at udvælge, hvis ikke der er hvalpe som stikker markant ud fra de andre. Derfor vil de fleste kommende hvalpeejere være overladt til en følelsesmæssig udvælgelse, oftest alene på udseendet. Og det siger desværre intet om hundens brugsegenskaber.
Da jeg skulle udvælge to hvalpe til mit eget opdræt af sidste kuld, var jeg så meget i tvivl, at jeg bad en god bekendt om at give sit besyv. Palle Larsen, hvis intuitive indsigt jeg sætter meget højt, valgte to, som heldigvis faldt sammen med mine egne favoritter. Men jeg måtte også erkende at jeg gerne ville have beholdt hver og én af hele kuldet. Jeg kunne simpelthen se noget godt i dem alle. Tvivlen nager stadigt.......
Lad os nu se; vi har heldigvis fundet utroligt fornuftige og positive mennesker til alle hvalpene. Mennesker som går ind i den kommende opgave med åbent sind og den rette holdning til hundetræning. Jeg har meget store forventninger til kuldet og de kommende kolleger i hundearbejdet. Vi får helt sikkert alle brikker til at falde på plads, så alle bliver glade.
Her følger nogle billeder af de små....
Det ses tydeligt at hvalpene næsten har tredoblet deres vægt. Stakkels Freja; de er ikke søde ved hende, når de skruppelløst slås om plads ved patterne.
På vej ud i den store farlige verden. Tør vi følge efter?
De små jagthunde træner deres motorik og muskler gennem leg.
Brydekamp!
Utroligt, at de allerede nu går uden for reden for at besørge, men det gør de faktisk.
Gruppefoto
Hvalpene er kun aktive få timer i døgnet. Det meste af tiden sover de....og vokser.
5. april 2010
Sidste nyt fra vuggen...
Hvalpene laver ikke andet end at æde og sove. På en uge er de vokset til næsten den dobbelte størrelse.
Mens de sover, så laver de hvalpenes karakteristiske spjæt. Man mener, at det er deres hjerner som sender impulser til musklerne for at træne forbindelse mellem hjerne og muskel og samtidig styrke musklerne. Der er jo ikke længe til at de får øjne og begynder for alvor at kravle rundt. Det er en fascinerende og utrolig hurtig forandring fra hjælpeløs nyfødt til flytteklar otte-ugers hvalp, som vi er vidne til.
På billedet nedenunder er de to hanner Ehrensvärd Hedin og Ehrensvärd Hjalte afmærket med røde prikker. Traditionen tro har vi døbt dem med nordiske vikingenavne.
Tæverne kan vi ikke rigtigt kende fra hinanden endnu, når de ligger i hvalpeklyngen. Men de er døbt følgende:
Ehrensvärd Halldis.
Ehrensvärd Hekla.
Ehrensvärd Herdis.
Ehrensvärd Hildur.
Ehrensvärd Hulda.
Hvalpene sover trygt i hinandens selskab.
29. marts 2010
Alt ånder fred og idyl i den nye familie. Freja har været ude af kassen tre-fire gange. Hun er begyndt at æde meget; det er ikke småting hun må producere af mælk til de grådige hvalpe.
Klokken 12 i dag sluttede hvalpenes første lektion, nemlig lektionen i prægning på hjorteblod. Det er en forunderlig mekanisme, at man faktisk kan lære de blinde og døve hvalpe noget.
Men hunden er jo et "næsedyr" - det er selve årsagen til at vi bruger den som jagtkammerat.
De vil aldrig glemme færten af hjorteblod. Det ligger simpelthen på "Harddisken" og bliver kaldt frem i RAM'en, næste gang de lugter hjorteblod; om der så går fem år.
Nu er der ikke meget som man kan lære dem de næste uger. De skal æde, sove og vokse. Men når de får hørelse om et par uger, så starter næste lektion. Da starter vi med Habituering, det vil sige tilvænning til alverdens lyde: Musik, trafikstøj, stemmer osv. Ikke i det virkelige liv, men med lyde fra DR P3 og CD'er med dagligdagslyde.
Freja var lige ude og lufte sig, så hvalpene sover, hvor de nu lige faldt fra patten.
Så er der kamp ved foderautomaten.
Den syvende hvalp anes mellem Frejas bagben og hale.
27. marts 2010 klokken 17.20
Det blev til syv fine hvalpe, 2 hanner og 5 tæver. Samme antal og kønsfordeling som sidste kuld. Vinder af familiens gættekonkurrence blev Michael, Ida's kæreste. Ikke heldigt at pengene ryger ud af familien; vi må håbe at det holder.
Alle er i god form og tilsyneladende uden "trykfejl". De tager fint for sig ved patterne.
I aften starter uddannelsen frem mod den færdige jagthund. Jeg smører lidt hjorteblod på patterne løbende de næste 42 timer. Hvalpene er nu i den første prægningsperiode, som varer 48 timer efter fødslen. I den periode skal de døve og blinde hvalpe kunne lære at genkende færten af deres mor. Hvis ikke de lærer det, så dør de; i hvert fald ude i naturen. Man har fundet ud af at de faktisk kan lære at skelne op til 15 dufte i disse 48 timer. Og de vil aldrig glemme dem. Det er faktisk første lektion i operant indlæring.
Jeg bruger kun hjorteblod (en blanding af kron- og dåvildt og lidt elg - bare det er af hjortefamilie, så er det fint. Det vil lette schweissindlæringen betydeligt, fordi hvalpene så uden videre kan genkende duften, nå træningen starter om 6-8 måneder. Man kunne sagtens præge dem på f.eks. fasan, agerhøne, ænder m.fl.
Men da jagtlyst absolut ikke er et problem, så er der ingen grund til at stille hvalpene for "højt i tændingen" fra starten. Man kunne også svøbe en klud om et par klove, men heller ikke her ønsker jeg ikke at grundlægge fremtidige vildtpiskere.
Familiefoto. Tre ses til venstre for Frejas bagben; fire til højre.
Faderen kunne desværre ikke være til stede ved begivenheden.
Nærbillede. En hvalp halvt skjult af Frejas bagben.
27. marts klokken 11.44
Så kom den syvende hvalp. En fin og stærk han, som straks krævede sin ret ved patterne. Da han ikke lige kom til med det samme, gav han højtlydt luft for sin utilfredshed. Ingen tvivl om at den skrighals har gode lunger.
Freja tager det fint. Samme øjeblik hvalpen er ude, er hun igang med at bide hul på hinden. Vi stod og betragtede det. Kun cirka et minut efter at hannen var ude, så havde hun fjernet hele hinden og bidt navlestrengen over. Hun gisper videre. Mon nummer otte er på vej?
Her er han så, hanhvalp nummer to.
Mor er i gang med at gøre den nye hvalp klar til at gå ud i verden.
27. marts klokken 10.45
Så er der lige blevet født en tæve mere. Det er svært at vurdere om der er flere på vej. Freja er i fuld gang med at slikke den sidste og vi vil ikke forstyrre mere end højest nødvendigt.
27. marts klokken 10.24
Efter et hvil er næste fødsel i gang. Tæven kan hvile op til tre timer mellem hver fødsel.
Jeg har forsigtigt prøvet at kønsbestemme. Foreløbig fire tæver og en han. Men der er flere på vej.
27. marts klokken 09.37
I aftes omkring klokken 21 begyndte Freja at blive urolig. Hendes temperatur steg og hun gispede efter vejret. Hun rodede vældigt op i hvalpekassen og da vi gik til ro, lå hun klar i hvalpekassen. Vi var oppe et par gange i løbet af natten, men der var ingen ændringer.
Men så.....
Klokken 8 var der leveret fire fine hvalpe. Klokken 9 var der fem og fødslen er stadigt i gang. Så vidt jeg kan mærke er der flere faste "klumper" i livmoderen. Vi tog lige et enkelt billede og så skal Freja have ro til gøre det hårde arbejde færdigt. Vi venter med at kønsbestemme hvalpene til alt ånder fred og ro.
Rapport følger senere i dag!
Fem hvalpe født! Kommer der mon ikke snart flere?
25. marts 2010
Så er det lige før det sker!
Freja er så tyk, at hun snart må revne. Vi synes alle, at hun er væsentlig tykkere end vi husker det fra sidst. Famillien spiller hasard og alle har sat 20 kr. ind med deres bud, som svinger fra 3 (Adam, den pessimist!) til 11 hvalpe. Vinderen tager hele puljen.
Personligt har jeg budt på 9 hvalpe. Jeg syntes, at jeg kunne føle omkring otte små "klumper" på livmoderen omkring femte uge og der var nok et par stykker, som skjulte sig under ribbenene. Så vi får se.
Hvalpekassen er stillet frem og Freja er flyttet ind på hvalpereden. Vi holder Grima væk fra hende for at undgå unødig stress.
Så...... Cirka fire dage endnu! Det er ikke til at vente.
6. marts 2010
Det er nu helt tydeligt at Freja er drægtig. Man kan tydeligt se og mærke at livmoderen vokser. Hendes energi er heller ikke på toppen. Hun sover og hviler sig meget. Når vi går tur, ser hendes sædvanlige elegante løbestil efterhånden lidt besværet ud.
Om et par uger finder vi fødekassen frem, så hun kan vænne sig til den igen.
Med tre uger endnu til fødslen vokser forventningerne og spørgsmålene: Hvor mange hvalpe bliver der født? Hvordan bliver fordelingen; hanner og tæver? Bliver kuldet lige så vellykket som det sidste? Bliver det nye kuld bedre? Isko var en fantastisk fader til første kuld, men mon ikke broderen Iros bliver bedre. Det tror jeg!
Kan vi forbedre på hvalpeprægningen og træningen som begynder allerede straks efter fødslen?
Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet!
6. februar 2010
Freja er nu ude af løbetiden igen. Desværre går der omkring fire uger før drægtigheden sikkert kan bekræftes ved at se og føle på hende. Hun følger dog normalbilledet for graviditet; hun er irritabel overfor Grima og hun æder meget. Hun æder også underlige ting. I går åd hun for eksempel korn som var faldet ned fuglenes foderbræt. Underligt at se at hendes efterladenskaber var fyldt af korn og lignede hestepærer. At dømme efter hendes adfærd, så må "den vist være i kassen". Iros har aldrig leveret en tom parring, men lad os nu se tiden an og ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.
Hendes datter Ehrensvärd Grima, som er halvsøster til det kommende kuld, er nu otte måneder. Hun er en fantastisk hvalp, som ser ud til at leve op til mine endog meget høje forventninger til næste generation.
Jeg træner Grima udelukkende med klikkertræning, det vil sige med positiv forstærkning og negativ straf. Negativ straf betyder at jeg "fjerner" noget for at fjerne uønsket adfærd. Da jeg bruger positiv forstærkning i form af præcist timede belønninger, så betyder negativ straf at jeg fjerner belønningen, hvis hun udviser uønsket adfærd. I praksis betyder det faktisk bare at uønsket adfærd ignoreres, så vil sådan adfærd forsvinde af sig selv. En hund gør kun dét der betaler sig.
Grima bliver kaldt "Ole Henriksen" af ungerne i huset, efter den meget sprælske og altid glade danske Cremekonge fra Hollywood.
Parallellen er ikke helt ved siden af. Magen til glad, lærevillig og kontaktsøgende hvalp skal man lede længe efter. Hun er faktisk så kontaktsøgende, at hun er næsten umulig at fotografere. Bare jeg retter den mindste opmærksomhed mod hende, så springer hun hen mod mig. Heldigvis har hun lært at ligge "dæk" og gør det hele tiden for at få opmærksomhed. Det er én af de fantastiske ting ved klikkertræningen, at hunden selv skal tilbyde den adfærd, som man ønsker at se og belønner.
Grima ligger dæk for at få en forstærkning. Det fik hun nu ikke i denne
situation. Når man kommer videre i træningen forstærker man kun
når hunden udfører adfærden på kommando. Bemærk, at hun dækker på
den "gammeldags" måde: Jeg ønsker at "Dæk" skal være hundens
nødbremse. På et skarpt fløjt skal hunden kaste sig ned og standse
uønsket adfærd øjeblikkeligt. Efter min opfattelse virker det mest
effektivt, når hunden presser hovedet mod jorden i stedet for at
ligge med løftet hoved, hvor den stadig kan modtage stimuli.
Grima er jo brunskimlet. Blandt hendes søskende, blev kun Ehrensvärd Gunnbjörn rent brun/hvid. Grimas far, Isko vom Kiefernwalde, var også brunskimmel, hvorimod broderen Iros vom Kiefernwalde er brun/hvid.
Iros og Iskos mor, Eika vom Kiefernwalde var også brun/hvid. Så vi må nok regne med at der bliver mange brun/hvide i næste kuld, selvom der måske også bliver enkelte brunskimlede hvalpe. Mange mennesker ønsker mørke hunde; selv er jeg flintrende ligeglad med hundens farve. Man vænner sig til alle farver, faktisk er brunskimlet noget upraktisk på min svenske jagt, hvor hunden falder i ét med lyngen. For mig er brugsegenskaberne det eneste afgørende.
Her øver vi "stå". Man får et indtryk af Grima's eksteriør. Hun er endnu noget umoden og mangler stadig dybde i brystkassen, men er pænt proportioneret og har en meget flot, blank pels.
24. januar 2010
Freja blev parret med Iros vom Kiefernwalde den 24. og 25. januar.
Efter 650 km kørsel ankom vi til Josef Germann i Essen sydvest for Bremen i Tyskland. Josefs kone Brigitte vartede op med kaffe og Erdbeer-torte mit Schlagsahne. Tærten var god og tiltrængt, men jeg var vist lidt distræt og sad og strakte hals efter hundegården. Jeg var spændt på om Freja ville være helt klar eller om vi måske var kommet for sent.
Josef har sin 14 år gamle han Astor vom Kiefernwalde gående endnu. Som avlshan er han for længst pensioneret, men Josef sagde, at hvis Astor hylede og savlede, så var tæven klar. Det gjorde han heldigvis, så mit stressniveau sank lidt. Vi lukkede Freja og Iros ud i løbegården og efter lidt koketteri, så var den i skabet. Perfekt parring; hundene stod sammen i 17 minutter.
Vi besluttede at gentage parringen dagen efter. Josef mente godt nok, at det var inderligt overflødigt. Sædcellerne lever nemlig op til fem døgn i tæven, men henset til den lange køretur, så var det bedst at være på den sikre side. Omvendt siger man, at hannen helst skal være "ladet ordentligt op" ved at holde 24 timer mellem parringerne.
Også denne parring gik efter bogen og varede en anelse længere.
Efter mere tærte og masser af hundesnak - man må spidse ørerne for at følge med det det uvante tyske sprog - kørte Freja og jeg mod Danmark, glade og tilfredse. Dog tilfredse på hver sin måde.....
Nu er det så bare at vente. Forhåbentligt begynder Freja at vokse om bugen om cirka fem uger.
15. januar 2010
Endelig, efter utålmodig venten kom Freja i løbetid. Vi opdagede lidt blod den 10. januar og dyrlægen mener, at hun er klar til en progesteron-test den 19. januar. Han tager en blodprøve og får testet indholdet af kønshormonet progesteron på Landbohøjskolen. Hvis indholdet er over en vis værdi, kan man med relativt stor sandsynlighed fastslå hvornår ægløsningerne sker. Hvis indholdet er under denne tærskelværdi, må man tage en ny prøve for at få en rimelig sikkerhed for ægløsning og dermed en vellykket parring.
Sidste gang kom Freja i løbetid; jeg fik taget en prøve, hvor progesteronet var for lavt og så gik løbetiden i stå igen. Så gik der en uge eller to, hvorefter løbetiden startede forfra. Helt normalt sagde dyrlægen og grinede, mens han udskrev endnu to regninger på blodprøver (altså tre i alt) på 600 kr. hver.
Men nu håber vi, at naturen er mere stabil og at "den er hjemme". Hvis alt går vel, vil parringen være sandsynlig omkring 22.-24. januar.
Mens jeg krydser fingre, vil jeg dvæle lidt ved tankerne om min deltagelse i ulvejagten i Dalarna den 2. januar 2010. Der skulle skydes ni ulve i Dalarna Län og 27 ulve i Sverige i alt. Vi havde to eller tre ulve ringet ind i vores jagt på det såkaldte Fulufjällsrevir. Men det frøs 31 grader, da vi startede om morgenen - temperaturen steg dog til -24 grader lige efter klokken 13 - så skytterne måtte simpelthen bevæge sig for at holde varmen. Og med vindstille vejr, så bøjede de sky ulve af hver gang de nærmede sig skyttekæden, drevet i gang af skiløbere, som fulgte deres spor. Klokken 15.30 var hele länets kvote opfyldt; der blev faktisk skudt en for meget.
Men vi er noget ærgerlige i vores jagtområde i Särna-Idre Besparingsskog, hvor Fulufjälls-ulvene nu skal æde op til to af vores elge om ugen. Hvis ulvene får en vellykket foryngelse til sommer kan det snart gå som på Norgessiden af grænsen (60 km. borte), hvor elgjagten i de sidste år har været sløjfet. Ulvene æder simpelthen det hele. Dog "håber" vi på, at ulvene også i år vil æde af bøndernes får. Sidste sommer åd de 40 får fra bonde fra Sörsjön, men hans besætning slipper jo nok "desværre" op hen på året......
Smukt var det på min post lige syd for Fulu-älven, men koldt. Knapt 29 grader frøs det, da billedet blev taget. Jeg stod her fra klokken 8 morgen til klokken 3 eftermiddagen. Godt, at jeg fik nye varme støvler til jul!
Efter ulvejagten gik min svenske kompis og jeg på "toppjakt" efter tjur- og urfuglehaner. Desværre fortsatte kulden og fuglene borer sig derfor ned i sneen for at spare på energien. Der er altid omkring 0 grader i en snehule; noget af en forskel fra de knapt 40 grader, som det frøs nogle nætter. For første gang i flere år så jeg ikke en eneste hane, så efter tre dage i dybfryseren kørte jeg sydpå. Godt bistået af Falcks internationale service, som tøede bilen op efter den nat, hvor det frøs 39 grader lokalt........
Is i skægget og brædder på fødderne. Kulden er ikke noget problem, når man kan gå sig til varmen. Bortset fra jagten med stående hund, så er toppjakt min favorit. Min svenske kammerat og jeg var givetvis blandt max. 10 mand ude på vores i alt 80.000 ha. Når man går derude i naturen, ja, så føler man at man ejer hele Verden. Tanken om at vende hjem til kontoret er ikke til at bære. Næste gang jeg skal afsted bliver til Vasa-løbet. Så falder hammeren, 90 km på ski, dog uden riffel. Toppjakten er slut på det tidspunkt!
21. december 2009
Dyrlægen havde forudsagt, at Freja skulle komme i løbetid omkring 1. december, idet hun gik ca. 9 måneder mellem første, anden og tredje løbetid, mens hun gik ca. 11 måneder mellem tredje og fjerde.
Men det trækker ud. I det omfang, at naturen stadig styrer hundenes årsrytme ville december da også være et tosset tidspunkt. Hvalpene ville jo så blive født i den ofte hårdeste vintermåned, februar, hvor kulde og mangel på byttedyr ville tage sin del af hvalpene. Der er jo mening med at rævene har deres parringstid i februar. Hvalpefødsel i april giver jo maksimal adgang til føde, når hvalpenes vækst topper i juni-september.
Jeg håber stadig på parring om kring Nytår eller senest omkring 1. februar 2010. Min hvalp Grima bliver otte måneder den 22. januar og burde gå i sin første løbetid omkring dette tidspunkt. Det vil givetvis trække Freja med.
Men vi får se; naturen må bestemme hvornår det sker.
|
