National handlingsplan for markvildtets genoprettelse, NU!
Bragt i "Münsterländeren" 1/2009
60 % af Danmark dyrkes nu så intensivt, at der er tale om naturmæssig ørken! De vilde fugle, herunder agerhønsene, er berøvet deres levesteder. Stort set den eneste tilbageværende jagt i det åbne land sker på udsatte agerhøns i roemarker, hvor bure og foderspande er eneste overlevelsesmulighed for fuglene. Generelt er den dyrkede jord i dag en ørken uden liv.
Debatten om miljøet overser fuldstændigt det åbne landskab. Alle fokuserer på naturparker, skovrejsning og vådområder, mens menigmand ikke længere kender markens fugle: Sanglærke, toplærke eller bomlærke, for slet ikke at tale om agerhønen!
Ompløjningen af brakken var ikke heldig for markens vildt, men måske kan tabet skabe grobund for nytænkning. Jeg mener, at der må gøres noget her i 11. time og at Danmarks Jægerforbund skal gå i front.
Hvis vi i Danmarks Jægerforbund mener vores status som Danmarks fremmeste naturorganisation, som GØR noget for naturen i stedet for at tale om den, så må vi for alvor på banen. Jeg opfordrer derfor Fællesrepræsentationen for Stående Jagthunde i Danmark (FJD) til at lægge maksimalt pres på Jægerforbundet for at opprioritere markjagten. Dansk jagt er andet end hjortejagt og selskabsjagt på udsatte og fodrede fasaner! Måske er problemet at markjagten med stående hund traditionelt er den lille mands jagt som direktøren eller advokaten - som i dag definerer dansk jagt ud fra deres betalingsparathed og ditto evne - ikke gider? Men så må vi hundefolk gøre markjagten mere eksklusiv eller måske snarere demonstrere miljøgenoprettelse i en klasse, så jagtens traditionelle modstandere får lyst til at støtte ”vores” jagtform.
Vi kan skele til Storbritannien, hvor National Game Conservacy Foundation (NGCF) for år tilbage lavede en national kampagne for agerhønsebestandens genoprettelse. Vi hundefolk har en naturlig interesse i agerhønen, men den er jo samtidigt en indikator for tilstanden af alle det åbne lands dyr.
Derfor skal vi selvfølgeligt argumentere ud fra et helhedssyn på markens dyr, hvor vi får vores belønning i form af agerhønen, som jo er blandt de hurtigst reproducerende arter overhovedet. Resten af befolkningen vil jo få markens vilde dyr og lærkesangen tilbage.
NGCF fandt frem til at ca. 5,5 ha af markerne udlagt som striber af 1,8 km længde pr. 100 ha, kan give en næsten naturlig markfuglebestand. Det kan vi gøre lige så godt i Danmark. Man kan sige at dette er en form for ”natur-konstruktion”, altså ikke egentlig ”naturgenoprettelse”, for der kommer aldrig ”rigtig natur” tilbage på markerne. De skal jo stadigt producere mad. Men vi skal skabe betingelserne for at markens pattedyr, fugle og insekter kan leve på markerne.
Derfor skal FJD presse Jægerforbundet til lægge et massivt pres på det politiske system for at skabe forudsætningen for genskabelsen af det åbne lands vildt.
Der skal, ligesom i Storbritannien, oprettes økonomiske ordninger for landbruget som kompenserer for driftstabet ved udlægning af vildtstriber og sprøjtefrie zoner. Det vil sige at en given landmand, afhængigt af jordens bonitet – ydeevne – skal have 3.-6.000 kr. pr. ha., som han udlægger i striber. Dertil kommer nok et ulempetillæg, hvis maskinbredderne ikke passer helt til afstanden mellem striberne.
”Striberne” skal spredes jævnt ud over hele marken. Der skal udvikles dyrkningsmetoder, så der er plads til striberne i forhold til plov, harve, sprøjte, gødningsspreder og mejetærsker uden en masse ekstra kørsel for traktorerne. En betydelig holdningsbearbejdelse ved landbruget er nok også nødvendig. ”Ukrudtstriber” og anden ”uorden” i markerne vil være en udfordring for mange landmænds opfattelse af veldyrkede marker..
Vi jægere skal på banen. Vi skal påtage os at anlægge og passe striberne og vildtet; hvem skulle ellers? Vi skal naturligvis finde alliancepartnere i andre grønne organisationer, men vi er jo de eneste der tager hænderne op af lommerne. Men fundamentet for vores virke skal først skabes i form af økonomiske redskaber, som kun kan tilvejebringes på politisk niveau.
Jeg opfordrer FJD til at forpligte Jægerforbundet til at skaffe bedre politiske og økonomiske redskaber. Tusinder af utålmodige hundefolk og jægere venter på at tage fat, hvis bare forudsætningerne skabes. Jægerforbundet må tvinges frem i skoene og kæmpe for den ”lille” natur, så vi ikke kun kan jage udsatte fugle, men får rigtig jagt tilbage på de 60 % af Danmark.
