Kennel Ehrensvärd © 2009 

Kennel

 

Ehrensvärd

 

 

Træningstips

 

Tips, ideer eller inspiration

 

På denne side giver jeg gode ideer og tips til hundeuddannelse, som måske lige netop kan være dig til nytte.

 

Denne samling af tips er ikke en samlet uddannelses-vejledning. Den indeholder emner og problemer, som jeg selv har oplevet, har set andre opleve eller simpelthen gode råd jeg har fået.

 

Gå direkte til træningstipsene (klik)

 

Som hundetræner holder jeg altid øjne og ører vidt åbne for at lære af andre. Ikke sjældent kaster en ”gammel ræv” et guldkorn af sig, som kan være en stor hjælp for mange andre end én selv.

Eller også falder man over en genistreg i en eller anden hundebog. Mange af dem har været en slags ”Aha, ser man det”, og har bragt mig op på et højere erkendelsesniveau. Måske kan tipsene også være til nytte for dig.

 

Når man ser andre hundeførere på prøver eller under træning, ser man ikke sjældent helt uforståelige kommandoer eller adfærd fra hundeførerens side. Det bør man lære af. Man skal prøve at se på sin egen optræden; om man kan lære noget. Man skal absolut være lydhør, hvis andre vil hjælpe og rådgive, selv om det gør ondt og man  let forfalder til forsvare sin sårede stolthed.

Hver gang jeg oplever noget som andre kan få nytte af, skriver jeg det ind her på siden.

 

Et eksempel. På en apporteringsprøve skulle en hundefører skulle dirigere sin hund til modsatte bred. Hunden svømmede fint ud, men drejede så 45 grader til højre. Føreren råbte ”Nej!” Hunden vendte sig lydigt og kiggede på ham, han råbte ””Ud!”, hvorefter hunden svømmede videre ud i 45 graders retning.

Igen ”Nej!” Hunden vendte lydigt og afventede. På ny ”Ud!”. Det gentog sig en 3-4 gange og hunden blev mere og mere forvirret. Til sidst gik den i land over 50 m fra apportemnet.

Det gentog sig ved hver eneste and i prøven. Heldigvis kom alle emner hjem, men det tog en evighed og sled kolossalt på hunden.


Bagefter talte jeg med føreren, som faktisk var ganske rutineret. Jeg fortalte ham at hunden havde gjort præcist, som han befalede. Føreren havde bare ikke forstået hundens situation. Når føreren råbte ”Ud” mente han over mod stedet hvor han vidste anden lå. Det gjorde hunden jo ikke, så ville den jo ikke have svømmet 45 grader forkert. Jeg forklarede at hunden jo kun kan forstå en retning i forhold til førerens og sin egen position – han skulle have jo have dirigeret den ind i linjen mellem sig selv og anden, før han kommanderede ”Ud!”

Da overraskede mig, at han derefter udbrød, ”det er der aldrig nogen som har fortalt mig før. Der er ingen der nogensinde har fortalt mig hvordan man dirigerer en hund! Det står jo ikke i nogen hundebøger.”

 

Det er mit håb med denne samling af tips, at nogen kan få nytte af dem i den ånd, som de er ment.

 

Gå til træningstipsene (klik).

 

 

 

 

Kleiner Münsterländer
hvalpe

 

Næste kuld forventes tidligst efterår 2012.

 

Jeg afventer, at næste generation, Ehrensvärd Grima, bliver klar til avl.

 

NB. Jeg overlader kun hvalpe til aktive jægere, som vil træne hunden seriøst. Kun derved får hunden et godt liv.

 

Gå til siden Hvalpe

 

 

Kennel Ehrensvärd

v/ Lars H. Jensen

Ringstedvej 63

Frydendal

DK-4440 Mørkøv

48 39 05 10

 

kleinermunsterlander@kennel-ehrensvard.dk

 

 

Medlem af :

Dansk Münsterländerklub 

Dansk Kennelklub

Danmarks Jægerforbund

Svenska Jägareförbundet